Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
På Sankt Pauls Skole foregår der en løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Formålet med evalueringen er at skabe de bedste vilkår for, at det enkelte barn udvikler sig optimalt fagligt og socialt i overensstemmelse med skolens værdigrundlag og målsætning. Evalueringen ses som et redskab til at sætte sig nye mål og til at få pejlemærker til at gå mod disse mål.
Mål med evaluering
- at sikre at den enkelte elev får det bedst mulige udbytte af skolegangen, så det hele menneske styrkes både fagligt, socialt og personligt.
- at sætte nye mål for den enkelte elev og gøre klart hvilke forventninger/krav, der stilles til eleven i den kommende periode.
- at have redskaber i samarbejdet mellem den enkelte elev, lærerne og forældrene, til at understøtte drøftelsen af, hvordan forældrene kan støtte og hjælpe deres barn hjemme.
Evaluering i praksis
Der gennemføres løbende skriftlig og mundtlig evaluering i de enkelte klasser. Samtalen med eleverne er altid vigtigst, såvel i de enkelte lektioner som efter undervisningsforløb.
Større skriftlige opgaver afleveres med en skriftlig og/eller mundtlig orientering til eleven.
Eleverne testes på 1.-6 klassetrin i faget dansk to gange årligt, og i faget matematik testes eleverne på 1.-6. klassetrin en gang om året.
Klasseteams
De enkelte klasseteam evaluerer hver enkelt af klassens elever og opstiller mål og handleplaner for eleven. Hvis der er specifikke udfordringer på det faglige, adfærdsmæssige eller sociale plan, bruger klasseteamet skolens pædagogiske vejleder, specialundervisnings- og testlærere. I nogle tilfælde benytter vi rådgivning fra psykologen fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), og der gøres status over udfordringens karakter og omfang samt den eventuelt igangværende indsats og handleplan.
Evaluering af det faglige standpunkt og arbejdsindsats
HHvert år får eleverne skriftlige standpunktsbedømmelser, som kan fortælle hjemmet om deres barns sociale udvikling, faglige standpunkt og arbejdsindsats.
- For børnehaveklassen udarbejdes der et samtaleark til brug ved skole-/hjemsamtaler, som foregår to gange om året.
- 1. til 3. klasse udarbejdes der en samtalebog til brug ved skole-/hjemsamtaler, som foregår to gange om året.
- 4. -6. klasse evalueres i forhold til deres koncentration, arbejdsindsats og samarbejde tre gange om året på Karakternet. Derudover indbydes forældre til en skole-/hjemsamtale, og der afholdes en individuel elev-/lærersamtale.
- 7. klasse får standpunktskarakterer tre gange om året. Derudover indbydes forældre og elev til samtale med lærerne en til to gange om året. Der afholdes også individuelle lærer-elevsamtaler, som en del af evalueringen.
- 8.-9. klasse får standpunktskarakterer tre gange om året. Derudover indbydes forældre og elev til samtale med lærerne to gange om året. Der afholdes også individuelle lærer-elevsamtaler, som en del af evalueringen.
For 8. klasse er der en mundtlig og skriftlig årsprøve ved skoleårets slutning.
For 9. klasse afholdes der en skriftlig terminsprøve en gang om året.
Skole-/hjemsamtaler:
Der afholdes skole-/hjemsamtaler i perioden mellem efterårsferien og 1. december. Ved samtalen evalueres flg. punkter: elevens faglige udbytte af undervisningen, elevens trivsel og det sociale samspil med klassekammeraterne. På mødet kan aftales konkrete mål i enkelte fag samt social udvikling/tiltag, som evalueres ved et senere møde mellem elev, lærer og forældre. Skole-/hjemsamtalen kan afholdes med eller uden eleven.
Årsplaner:
Lærerne udarbejder årsplaner i alle fag på de enkelte klassetrin. Årsplanerne udarbejdes omkring skolestart, og udleveres til forældrene via Intra, inden efterårets forældremøder.
I årsplanerne er der en evalueringsbeskrivelse af de enkelte undervisningsforløb.
Skolens samlede virksomhed:
I henhold til lovgivningen kan skolen vælge mellem selvevaluering og et eksternt tilsyn, hvor tilsynet udføres af en certificeret tilsynsførende.
Sankt Pauls Skole har valgt, at skolens tilsyn udføres af en ekstern tilsynsførende. Tilsynsmodellen vælges af bestyrelsen og forældrekredsen på skolens årsmøde.
Den tilsynsførende besøger jævnligt skolen og overværer undervisningen. På skolens årsmøde redegøres for årets tilsyn, og den tilsynsførendes rapport findes på skolens hjemmeside.
I tilsynsførendes årlige tilsynsrapport vurderes det, om undervisningen og skolen generelt står mål med folkeskolen.
Der er dog andet og mere end selve undervisningen, der indgår i skolens samlede virksomhed for eksempel de sociale kompetencer, der blandt andet kommer til udtryk i frikvarter, hytteture og lejrskoler, ligesom morgensang/morgensamling er væsentlige dele af skolens undervisningstilbud. Disse er dog svært målbare.
Noget andet af det, der ikke er entydigt målbart er fx dannelse, empati, næstekærlighed, kammeratskab, sociale og menneskelige evner/karakterer. Da alt dette er en meget vigtig del af Sankt Pauls Skoles formål, er vi nødt til at operere med en oplevet opfyldelse af disse begreber. Hvordan opfattes dannelsen (bredt forstået) dels hos vores eksterne interessenter, rengøringspersonale, postbud, osv. samt naturligvis forældregruppen, personalet m.v.
Skolens evaluering af elevernes arbejdsmiljø, tryghed og trivsel
Hvert tredje år foretager hver enkelt elev i skolen og i SFO’en en individuel vurdering af deres undervisningsmiljø/fritidsmiljø (SFO).
Understøttelse af elevernes undervisningsmiljø/Antimobningsplan
Skolens antimobningspolitik skal til en hver tid kunne spejles i den daglige praksis og bestræbelser for at forhindre mobning.
APV – evaluering af personalets arbejdsmiljø, tryghed og trivsel
Der udarbejdes hvert år en arbejdspladsvurdering, der dels skal afdække personalets fysiske arbejdsmiljø dels det psykiske arbejdsmiljø. Efterfølgende behandles APV’en hovedoverskrifter, med det formål at drage konklusioner, lave handleplaner og deadlines for disse.
Evaluering af daglig praksis og pædagogik via pædagogiske rådsmøder
Den daglige praksis og pædagogik evalueres løbende på månedlige personalemøder. Derudover evaluerer lærerne internt på ugentlige klasseteam- og fagudvalgsmøder. Alle faste samt nye tiltag evalueres løbende med henblik på at kunne justere, når der er behov for det.
Tests – løbende tests
Faglærerne benytter sig af løbende test af elevernes udbytte af undervisningen.
8. klasse har i juni måned skriftlige årsprøver i dansk og matematik samt to mundtlige årsprøver, der ”udtrækkes” af klasseteamet.
Testning i danskfaget
| Klassetrin | Efterår | forår |
| 0.kl. | Bogstavprøve 1.KTI – testenLøbende igennem året bruges Il basis | Ordblinde risikotest* Løbende igennem året bruges Il basis |
| 1.kl | Ordlæseprøve 1 | |
| 2.kl | Sætningslæseprøve 1 | Slutning af 2. klasse DVO |
| 3.kl | Sætningslæseprøve 2 | Staveprøve 2 |
| 4.kl | Tekstlæseprøve 4 | |
| 5.kl | Staveprøve 3 | |
| 6.kl | Tekstlæseprøve 6 | |
| 7.kl | Staveprøve 4 | |
| 8.kl | Evt. terminsprøver | Årsprøver |
| 9.kl. | Terminsprøver |
Som udgangspunkt er testene elektroniske fra 3. klasse og frem. Der vil løbende igennem hele skoleåret være mulighed for at tage individuelle test på enkelte elever som opfølgning på en fælles test, eller ved usikkerhed omkring læse/staveudviklingen.
Læseløft:
- klasse: 20 uger fra jul til sommerferie.
- klasse: Elever, der stadig har behov for et læseløft – givet som kortere forløb.
- klasse: Elever, der har behov for et læse/stave træningskursus.
VAKS:
Det kan være til elever, der på baggrund af DVO-testen er valgt ud til et VAKS-forløb. VAKS er et undervisningsprogram, der er udviklet til ordblinde og personer med svære læse- og stavevanskeligheder. Vaks er en videreudvikling af det canadiske undervisningsprogram PHAST, hvor VAKS er tilpasset dansk ortografi og en dansk pædagogisk tradition. I VAKS undervises i 5 forskellige ordlæse- og afkodningsstrategier, der hver er særligt velegnede til ord med bestemte strukturer. Derved læres en bevidst metakognitiv tilgang til eget læsearbejde.
Fonologisk kursus:
Til vores ordblinde elever vil vi så vidt det er muligt tilbyde et fonologisk kursus brug af fingrene som hjælp til deres læsetræning.
Kursus i brug af it-hjælpemidler til ordblinde elever:
Vores ordblinde elever tilbydes sammen med deres forældre kursus i brugen af it-pakken. Herefter er der efter den enkelte elevs behov mulighed for at få støtte og hjælp til brugen af CD-ord.
* Man tester ikke hele klassen. Det er børnehaveklasseteamet der i samarbejde med læsevejlederen, vurderer, hvilke elever der skal testes.
Matematik (matematiklæreren på de enkelte klassetrin)
Matematik evalueres gennem test/prøver i undervisningen efter hvert emneområde.
Det bliver taget en fællestest på 2., 4., 6. klassetrin i slutningen af skoleåret og ved lærerskift, fx fra 5.kl. til 6.kl. Specialundervisningslæreren i matematik vil sparre med den pågældende matematiklærer, om resultaterne af testen.
Til testen benyttes MAT 2, 4 og 6 med tilhørende MAT-elevplaner, via Hogrefe.dk. Yderligere testes der specifikt på elever i 3., 5. og 7. klasse, som tidligere er testet som værende i matematikvanskeligheder. Her anvendes ligeledes MAT 3, 5 og 7. MAT 1-9 er prøver, som giver mulighed for at undersøge, om eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for hovedområderne Tal og algebra, Geometri og måling og Statistik og sandsynlighed. MAT-elevplaner giver dig omfattende elev- og klasserapporter med oversigt over niveau og progression.
I 7., 8. og 9. klasse bruges Gyldendals webprøver, særligt til matematik uden hjælpemidler, samt tidligere afgangsprøvesæt til matematik med hjælpemidler.