Skolens historie

I begyndelsen af 1970’erne var der efterhånden mange katolske børn på Københavns vestegn. Der var faktisk så mange, at den daværende biskop Hans Martensen foranstaltede en undersøgelse om behovet for en selvstændig skole i dette område.

Den store menighed – som havde ”bopæl” og kirke i Taastrup – med pater Herberighs i spidsen, var meget positive over for forslaget om at oprette en skole til menighedens børn.

I Taastrup var det ellers på dette tidspunkt tradition for, at hvis man skulle på privatskole, ja, så gik man på Taastrup Private Realskole. Det var derfor naturligt, at man fra det katolske bispedømmes side orienterede områdets allerede eksisterende privatskole. Denne havde heldigvis elever nok, så her var ingen sure miner.

For at se om projektet økonomisk kunne bære, oprettede man i første omgang Sankt Pauls Skole, som en filial af Sankt Josefs Skole i Roskilde. Den 1. august 1976 startede Sankt Pauls Skole med tre klasser – en børnehaveklasse, en 1. og en 2. klasse. Lokaliteterne var menighedssalen i Sankt Pauls Kirke på Køgevej i Taastrup.

Der opstod også hurtigt et behov for en fritidsordning, så man lejede en skurvogn. I sidste øjeblik blev tilladelsen til opstilling af skurvognen trukket tilbage af kommunen, men da var kontrakten underskrevet og huslejen betalt for et år. Så man lod vognen stå – og borgmesteren var da også så hensynsfuld, at han så gennem fingre med forseelsen. Iført sin flotte borgmesterkæde ønskede han ved indvielsen skolen held og lykke.

Skolen var som et nyplantet træ: Roden var kraftfuld og fast. Hurtigt voksede stammen op, fik grene og dannede en krone. Træet – symbolet på livet og skolens vartegn – blev stort og bæredygtigt – og krævede snart mere plads.

Kun efter et år, hvor man hver fredag døjede med at skulle rydde borde og stole væk fra menighedssalen for at give plads til søndagens kirkekaffe, lejede man sig ind på Charlotteskolen i Hedehusene. Også her blev opholdet af kortere varighed. Efter kun halvandet år skulle kommuneskolen selv bruge lokalerne – og nu var gode råd dyre!

Man ledte og søgte efter egnede og mere permanente bygninger – og endte med en nedlagt lager- og kontorbygning på Hørskætten i Taastrup. Bygningerne var umiddelbart ikke specielt egnede til skolebrug – og da heller ikke nogen vedvarende løsning. Som det hurtigt skulle vise sig, blev det dog et sted og et miljø, som kom til at rumme megen charme. Det blev et sted, som på mange måder kom til at danne selve kernen i Sankt Pauls Skoles sjæl.

Penge var der ikke mange af. Derfor blev både lærere og forældre inddraget i det store arbejde, det var at sætte de gamle og i bund og grund til skolebrug uegnede bygninger og lokaler i stand.

Hørskætten havde især en stor fordel – her havde man fornemmelsen af at ”have foden under eget bord”. Godt nok var lokalerne i ringe stand, men her var plads, og lidt maling og søm gjorde underværker. Der var så god plads, at man fik en tumlesal – et samlingssted, som gennem tiden kom til at rumme morgensang, skolekomedier, basarer og ikke mindst den daglige idrætsundervisning, når det regnede.

Musiklokalet var foret med æggebakker for at forbedre akustikken. Klokkeringningen ved frikvartererne foregik manuelt, så pausernes længde var ofte varierende. Når det regnede, måtte et fast korps bestående af skolelederen, lærere og forældre træde til og køre til Hørskætten for at opstille spande på strategiske steder.

Der var altid en særlig aura omkring ”Hørskættefolket” – både elever, forældre og lærere. Heldigvis har skolen gennem årene formået at holde kontakten til en del af disse mennesker. Lærerne fordi de er blevet på skolen – og nu så småt er ved at takke af og gå på pension, en efter en. Men også eleverne vender tilbage. Nu med deres egne børn for at indskrive dem i børnehaveklassen, så kontinuiteten er bevaret.

Men det var et dagligt slid at drive skole under disse forhold, og ønsket om at erhverve bygninger, der var bedre til formålet, voksede hastigt.

Mange arrangementer blev iværksat for at rejse penge til projektet – og intet beløb blev anset for at være for småt, bare det var penge. Skolens økonomi blev styret med fast hånd af Tage Langsted – en post han bestred med stor autoritet frem til sin pensionering i 1996. Det er i høj grad Tages fortjeneste, at der blev grundlagt en så sund økonomisk linje, at vi har kunnet få den skole, vi har i dag.

Endelig købte Ansgarstiftelsen en grund og begyndte byggeriet på Frøgård Allé. Den 1. november 1981 overtog skolen bygningerne, og den 12. november flyttede lærere og elever ind i de helt nye lokaler.

Den gang lå skolen mutters alene ude på marken – ikke en gang Høje Taastrup Station var bygget endnu – så de første år kørte der en særlig skolebus fra Taastrup Station om morgenen og retur igen om eftermiddagen.

Helt i skolens – og Tages ånd – blev selve flytningen foretaget af ansatte og forældre i diverse mere eller mindre egnede køretøjer. Derved sparede man selvfølgelig penge, men det var også en stor og hård opgave for de involverede, for skolen skulle jo stå klar til at modtage børnene mandag morgen.

Allerede efter et par år havde skolen fået vokseværk. Dette blev i første omgang klaret med leje af skurvogne – en løsning, som har forfulgt skolen gennem årene. At skaffe penge til byggeri var et evigt tilbagevendende problem, selv om vi fik hjælp fra både Ansgarstiftelsen og Den Katolske Kirke i Tyskland.

På nær de to allerførste år, var det Blanka Langsted, som stod ved roret som skoleleder på Sankt Pauls Skole frem til 1996. Og hun kan med rette være stolt over resultatet. Der skal en jernvilje til at kæmpe, som hun har gjort det – og både hende og hendes familie skylder vi alle en stor tak for de afsavn, de må have lidt gennem tiden. Den skole, vi ser i dag, er bygget i fire etaper. Alle udvidelser er sket under store og grundige overvejelser, og vi er de personer, som har ydet skolen råd, vejledning, økonomisk og praktisk hjælp, en stor og varm tak skyldig.

1.januar 2017 blev skolen selvejende, idet matrikel og bygninger blev købt af de tidligere ejere, Ansgarstiftelsen (Den Katolske Kirke i Danmark). På den måde blev skolen herre i eget hus, og man kunne nu i langt højere grad end før, udvikle skolen fx ved bygge ud.

I løbet af 2020 drøftede bestyrelsen, ledelsen og medarbejderne mulighederne for udvikling af skolen, og i januar 2021 kom man frem til følgende prioriteringsliste: Prioritering vedr. byggeprojekt:

Nyt madkundskabslokale.
SFO-området med flere kvadratmeter og et særskilt lokale til 1.april-børnene.
Modernisering af krealokalet.
Ombytning af musiklokalet og lærerforberedelsen.
Nyt natur/teknologi-lokale ved siden af biblioteket.
Gruppelokaler til de store elever, så der var mulighed for fordybelse og gruppearbejde.
3 klasselokaler blev gjort større ved at vælte ikke bærende vægge til de tilstødende lokaler.
Ekstra toiletter fx ved omklædningsrummene og bagved indskolingstoiletterne.

Nu indledte skolens bestyrelse i samarbejde med skolens ledelse et arbejde med at finde et egnet entreprenør- og arkitektfirma, som kunne hjælpe skolen med at modernisere de eksisterende bygninger og samtidig bygge et nye madkundskabslokale og et nyt faglokale for natur/teknologi.

Det viste sig hurtigt, at ikke alle ønsker kunne opfyldes til fulde, da økonomien selvfølgelig spillede en central rolle i byggeprojektet. Men det var kun ønsket om større klasselokaler, som ikke blev opfyldt. Vi har i dag, 2026, et meget velfungerende madkundskabslokale til stor glæde for både elever og lærere.

Da lokalet er blevet lagt i direkte forbindelse med SFO’ens lokaler, så kan det også bliver brugt om eftermiddagen af SFO’en og til diverse arrangementer for forældre og bedsteforældre. Det er i den grad blevet skolens hjerterum, hvor der er højt til loftet og dejlig duft af lækker mad.

Vores førskolebørn, 1.aprilgruppen, har nu også to særskilte lokaler til rådighed, så når de starter i skole 1. april, har de et godt arbejdsmiljø med mulighed for holdopdeling og aktiviteter i mindre grupper.

Skolen har også fået et nyt og moderne natur/teknologilokale, som alle på skolen er meget glade for. Lokalet bruges også som ekstra gruppelokale fx i forbindelse med filmprojekter, trivselsaktiviteter mv.

Hele byggeriet stod færdigt i foråret 2023, og vi har lige siden haft stor tilslutning til valgfaget madkundskab i udskolingen, og eleverne i 5.-6.kl. nyder i den grad deres madkundskabstimer, hvor der bliver arbejdet flittigt og lavet lækker mad på ugebasis. Det var med skoleleder Tony Rossi Lundby i spidsen, at det store byggeprojekt kom i mål. Tony gik på pension i 2024 efter 11 år på Sankt Pauls Skole. Her i 2026 er Søren Thastrup Birn skoleleder. Søren startede som viceskoleleder på skolen i 2014.